ANDEJAGT.DK

Handelsbetingelser for skoler

1. Parter

1.1 Betingelserne gælder aftaler mellem Andejagt v/ Anders Klitgaard (enkeltmandsvirksomhed), CVR 36283459, Udsigten 5, 9550 Mariager, kontakt@andejagt.dk ("Andejagt") og den skole eller institution, der bestiller adgang ("skolen").

1.2 Aftalen indgås mellem erhvervsdrivende. Forbrugerlovgivningen, herunder fortrydelsesret, gælder ikke.

2. Hvad skolen køber

2.1 Skolen køber adgang til spilplatformen Andejagt.dk for én klasse/årgang i ét skoleår. Et skoleår løber fra 1. august til 31. juli.

2.2 Med i prisen er alle fire spiltyper (Andejagt, Ande Royale, Lyn And og Nisseleg), moderatorer, ubegrænset antal runder i perioden, QR-plakat og support på mail. Hver nulstilling af en runde sletter den forrige rundes spildata.

2.3 Ikke med i prisen: vandpistoler, telefonsupport og fast kontaktperson. Andejagt afvikler ikke selve legen og fører ikke tilsyn med den.

3. Bestilling og aftaleindgåelse

3.1 Skolen bestiller ved at skrive til kontakt@andejagt.dk med skolens navn og adresse, antal elever, hvilket skoleår spillet gælder samt navn og mail på den voksne, der skal styre spillet.

3.2 Andejagt svarer inden for én hverdag med pris, disse betingelser, databehandleraftalen og et informationsark til elever og forældre.

3.3 Aftalen er indgået, når skolen har bekræftet bestillingen på mail og underskrevet databehandleraftalen. Den, der bekræfter og underskriver, bekræfter at have bemyndigelse til at forpligte skolen.

4. Levering og periode

4.1 Når aftalen er indgået, opretter Andejagt klassen og klassekoden og sender en invitation til den voksne, skolen har angivet. Det sker normalt samme hverdag.

4.2 Adgangen gælder til og med 31. juli i det skoleår, skolen har bestilt, uanset hvornår i skoleåret klassen oprettes. Prisen er den samme, hvornår i skoleåret der end bestilles. Bestiller skolen til næste skoleår, oprettes klassen tidligst 1. august. Andejagt og skolen kan aftale andet på mail ved bestilling sent i skoleåret.

4.3 Aftalen fornyes ikke automatisk og ophører af sig selv, når perioden udløber.

5. Pris og betaling

5.1 Prisen er 15 kr. pr. elev pr. skoleår ekskl. moms (18,75 kr. inkl. moms). Der faktureres for mindst 20 elever.

5.2 Andejagt sender fakturaen på mail, når aftalen er indgået. Skolen betaler ved bankoverførsel til den konto, der står på fakturaen, og angiver fakturanummeret ved betaling.

5.3 Betalingsfristen er 14 dage fra fakturadato.

5.4 Betaler skolen ikke til tiden, sender Andejagt en rykker på mail. Ved forsinket betaling beregnes renter, rykkergebyrer og kompensation efter renteloven.

5.5 Skolen køber et fast antal elevpladser. Hver elev, der logger ind i klassen, bruger én plads. Den voksne, der styrer spillet, bruger ikke en plads. Når pladserne er brugt, kan der ikke komme flere ind. Skolen kan købe flere pladser undervejs ved at skrive til Andejagt. De faktureres til samme pris.

6. Skolens ansvar

6.1 Skolen udpeger en voksen, der ejer spillet i appen og styrer det. Skolen sørger for, at den voksne kender brugerreglerne og databehandleraftalen.

6.2 Skolen fastsætter og håndhæver reglerne for legen, herunder hvor, hvornår og med hvilket udstyr der må skydes, og hvilke steder og tidspunkter der er fredet. Andejagts brugerregler er et minimum. Der må ikke klatres, løbes på trapper eller skydes i trafikken eller andre steder, hvor der kan opstå farlige situationer.

6.3 Skolen sørger for vandpistoler, fører tilsyn med eleverne under legen og er ansvarlig for deres sikkerhed.

6.4 Skolen sørger for, at kun elever på mindst 13 år deltager. Appen beder eleverne bekræfte deres alder, men kender ikke deres fødselsdato.

6.5 Skolen informerer elever og forældre om spillet og om behandlingen af elevernes oplysninger, før spillet starter. Andejagt stiller et informationsark til rådighed.

6.6 Skolen deler kun klassekoden med de elever, der skal være med. Bruges pladser af uvedkommende, fordi koden er delt eller lækket, er det skolens ansvar.

6.7 Skolens voksne kan afvise eller fjerne indhold, som eleverne lægger ind. Platformen har et ordfilter, men det fanger ikke alt.

7. Andejagts ydelser

7.1 Andejagt yder support på mail og tilstræber at svare inden for én hverdag.

7.2 Andejagt tilstræber, at platformen er tilgængelig døgnet rundt, men garanterer ikke oppetid. Planlagt vedligeholdelse varsles, når det er muligt.

7.3 Andejagt kan videreudvikle platformen. Væsentlige forringelser i en betalt periode varsles med mindst 30 dage. Skolen kan i så fald opsige og få betalingen for den resterende periode refunderet forholdsmæssigt.

8. Ansvar

8.1 Andejagt er ansvarlig efter dansk rets almindelige regler med de begrænsninger, der følger af dette punkt.

8.2 Andejagt er ikke ansvarlig for indirekte tab, herunder driftstab og tab af data, som skolen selv kunne have gemt.

8.3 Andejagts samlede ansvar er begrænset til det beløb, skolen har betalt for den aktuelle periode.

8.4 Andejagt er ikke ansvarlig over for skolen for skade på personer eller ting, der sker under legen, medmindre skaden skyldes forsæt eller grov uagtsomhed fra Andejagt.

8.5 Begrænsningerne i 8.2 til 8.4 gælder ikke ved forsæt eller grov uagtsomhed og begrænser ikke de rettigheder, en skadelidt har efter lovgivningen om produktansvar eller databeskyttelse.

8.6 Andejagt er ikke ansvarlig for forhold uden for Andejagts kontrol, fx nedbrud hos leverandører, cyberangreb eller strømsvigt (force majeure).

9. Persondata

9.1 Skolen er dataansvarlig for elevernes oplysninger, og Andejagt er databehandler. Behandlingen følger databehandleraftalen, som er en del af aftalen. Ved modstrid går databehandleraftalen forud.

9.2 Andejagts egen behandling af oplysninger om skolens ansatte er beskrevet i privatlivspolitikken på andejagt.dk/privatliv.

9.3 Tidligst 14 og senest 21 dage efter, at perioden er udløbet, slettes alle elevdata automatisk, også data fra Nisseleg. Andejagt varsler skolen tre gange på mail forinden. Skolen sørger selv for at gemme det, den ønsker at beholde.

10. Ændringer og meddelelser

10.1 Andejagt kan ændre priser og betingelser med 30 dages varsel på mail. Ændringer gælder ikke for en periode, der allerede er bestilt, medmindre skolen accepterer.

10.2 Meddelelser fra Andejagt sendes på mail til den voksne, der styrer spillet, og til den mail, skolen har bestilt fra. Skolen giver besked, hvis kontaktpersonen skifter.

11. Ophør og misligholdelse

11.1 Aftalen ophører, når perioden udløber.

11.2 Stopper skolen før tid, refunderes betalingen ikke. Undtaget er refusion efter punkt 7.3 og efter databehandleraftalens bilag B.2.

11.3 Betaler skolen ikke trods rykker med 8 dages frist, kan Andejagt lukke adgangen til klassen, indtil der er betalt. Data slettes efter de almindelige frister.

11.4 Hver part kan hæve aftalen ved den anden parts væsentlige misligholdelse.

11.5 Andejagt kan lukke adgangen for en bruger eller en klasse, der forsøger at omgå sikkerheden, får adgang uden lov eller forstyrrer platformen. Andejagt giver skolen besked med begrundelse.

12. Øvrigt

12.1 Skolens egne indkøbs- eller leveringsbetingelser gælder kun, hvis Andejagt har accepteret dem på mail.

12.2 Er et punkt i betingelserne ugyldigt, gælder resten fortsat.

Senest opdateret: 2. november 2026